PUMPEHUSET og LiveNation Præsenterer
Royal Thunder

Det er ikke kun indie og hiphop, der kommer ud af den amerikanske by Atlanta i staten Georgia, der spyttes også en god håndfuld metal og tungere rock ud. Ét af de bands der har markeret sig er hardrockerne Royal Thunder, som kombinerer elementer fra den tunge klassiske rock, 90'er grunge og fremadrettet progressiv rock.

Royal Thunder er drevet af frontkvinden og bassisten Mlny Parsonz' powerfulde og følelserne-uden-på-tøjet-stemme, der bakkes suverænt op af Josh Weavers helteguitar og de dynamiske trommer fra Evan Diprima. Bandet blev dannet i 2004 af Weaver, hans bror og hans bedste ven, og bandet gik gennem adskillige lineup-ændringer før de endte på deres nuværende lineup, der foruden Weaver, Parsonz og Diprima også tæller guitarist Will Fiore.

Bandet har netop udgivet deres tredje album, Wick, der fået flotte ord med på vejen fra både Rolling Stone og særligt Metal Injection, som sammenligner Parsonz med en moderne Janis Joplin eller Joan Jett, og beskriver hende som en kærkommen force i et hav af mandlige rocksangere. Royal Thunder tourede i 2015 med det alternative rockband Wilco, en genremæssigt sjov sammensætning, men det viser også lidt om Royal Thunders brede rockappel.

 
Tirsdag
5. dec 2017
dørene åbner
19.00
Showet starter
20.00
Pris
160 Kr. + gebyr
?>