PUMPEHUSET og Live Nation Præsenterer
Radical Face

Sidste gang singer-songwriter Ben Cooper slog vejen forbi København, pakkede han et totalt udsolgt Loppen til bristepunktet. Søndag den 13. november vender han endelig tilbage til byen og indtager Pumpen som Radical Face med hans seneste anmelderroste skive, The Family Tree: The Leaves, i ryggen.  

Singer-songwriter Ben Cooper fortæller gode historier om alt andet end sig selv. Hans første album Ghost fra 2007 var et konceptalbum, baseret på forestillingen om, at huse bevarer erindringer om hvad der skete inde i dem. 

I løbet af 2011 og 2013 udgav Radical Face to albums under fascination af slægtsforskning. The Roots omhandler en fiktiv familie fra 1800-tallet, og toeren The Branches tager udgangspunkt i en række fiktive breve fra 1860-1910. Forud for ’Family Tree’-serien udkom EP'en Touch the Sky, hvorpå nummeret ’Welcome Home’ indgik - kendt fra den verdensomspændende Nikon-reklame, der for alvor satte Radical Face i søgelyset. 

I år så tredje og sidste del i trilogien, The Family Tree: The Leaves, så lyset. Stilen er stadig mørk og melankolsk, melodierne er ørehængende, historierne er både fantastiske og vemodige, og universet Radical Face har bygget op omkring sig er enormt intimt.
Søndag
13. nov 2016
dørene åbner
20.00
Showet starter
21.00
Pris inkl. gebyr
195 Kr.
?>