PUMPEHUSET og Skandinavian Præsenterer
Pede B & DJ Noize

Pede B er i 2015 røget op i den øverste top af den danske hiphop liga. I marts i år udgav han albummet "Byggesten" – sit mest personlige til dato - der bl.a. fik Politikens anmelder til at ryste fem hjerter ud2 af posen under overskriften ”Pede B har begået sit hidtil bedste album”. Albummet gik ind som #7 på den danske albumliste.


Som optakt til sommerens festivaler udsendte Pede B for få uger siden sangen ”Min Liga” sammen med L.O.C. og Ankerstjerne, og det bliver uden tvivl et track der vil være at finde på mange lydsystemer rundt på campingpladserne i løbet af sommeren, hvor Pede B desuden spiller live på Arena på årets Roskilde Festival. 


Men der er mere: Inden det går løs på dyrskuepladsen i juli, udsender Pede B nu en dokumentarfilm fra sin koncert på Bremen Teater i april 2014. Det var et stort anlagt show med liveband, strygere, et børnekor og flere gæsteartister, heriblandt TV-2 frontmanden Steffen Brandt. Et stort filmhold fulgte med både foran og bag kulisserne på det københavnske teater, og det er blevet til en dokumentar fra dagen med behind the scenes-footage, interviews, koncertoptagelser m.m. 


Nåede du ikke Pede B på hans forårstour, eller vil du bare gerne have endnu mere, så fortvivl ikke. Årets udgivelser har nemlig allerede affødt den hidtil største turné, Pede B har været på, og nu tilføjes endnu flere datoer til den allerede godt fyldte kalender.


Fredag d. 9. oktober lægger han København ned med et stort show i Pumpehuset.

Fredag
9. okt 2015
dørene åbner
20.00
Showet starter
21.00
Pris
140 Kr. + gebyr
?>