PUMPEHUSET og Fringe Jazz Fest og JBL Music Præsenterer
Mardi Gras Indian Party 2017 feat. Jazz Five + Tanio Hingle + Michael Watson

Køb partoutbillet til ALLE koncerter under Fringe Jazz Fest i Pumpehuset HER.



Oplev Tanio Hingle, Mardi Gras Indian fra “Yellow Pocahontas Tribe”, og danmarks mest funky New Orleans band, Jazz Five, i fællesprojektet, Mardi Gras Indian Party 2017. Ekstra krydderi på denne første “late night” på Fringe Jazz Fest er Michael Watson (tb) og Danny Abel (g) fra Soul Brass Band.

Mardi Gras Indian kulturen er blandt de mest farverige og mytiske af New Orleans’ kulturelle fænomener. Mardi Gras Indian stammerne fra “The Big Easy” viser deres fantastiske, farverige og håndlavede kostumer frem ved bl.a. Mardi Gras og Super Sunday og nu også Fringe Jazz Fest 2017. Musikken var oprindeligt ”call-and-respons” besværgelser med tamburiner og anden håndholdt percussion, men blev senere blandet med New Orleans funk, soul og R’n’B og f.eks. er den berømte New Orleans sang ”Iko Iko” forankret i Mardi Gras Indian traditionen.

Jazz Five tager sit publikum til nutidens New Orleans og leverer et unikt show med funky 2nd line grooves, blues, shuffle og jazz’n’roll. Bandet har udgivet 5 albums og finder inspirationen hos navne som Jon Cleary, Dr. John, The Meters og Fats Domino og spiller klassikere som ”Hey Pockey Way”, ”Something you got”, Little Liza Jane” i egne originale arrangementer med en kant, nerve og humor man ikke finder hos mange andre bands. Dertil kommer bandets egne numre, som lægger sig op af forbilledernes stil, men samtidig peger fremad og viser, hvordan det kan lyde når Danmark møder New Orleans i 2017.

Cayetano “Tanio” Hingle voksede op i “The Seventh Ward” i New Orleans og er bedst kendt som en fantastisk stortromme- spiller i legendariske bands som Olympia Brass Band, New Birth Brass Band & Night Crawlers. Hvad mange ikke ved er, at han ligeledes er Mardi Gras Indian fra “Yellow Pocahontas Tribe” fra New Orleans. og det kan du nu opleve ved en lang række koncerter under Fringe Jazz Fest 2017. Kender du ikke til den unikke, fascinerende, farverige og historisk interessante kultur, så tøv ikke med at komme forbi, når Tanio optræder som gæstestjerne med lokale og internationale bands på årets festival.

LINEUP: Tanio Hingle (vcl,perc), Johan Bylling Lang (s), Jeppe Zacho (s), Michael Watson (tb), Bjarke Nikolajsen (tp), Esben Hillig (p,org), Jonas Starcke (b,vcl), Danny Abel (g), Stefan Andersen (dr,vcl), Aron Lambert (perc,dr)
Fredag
7. jul 2017
dørene åbner
23.00
Showet starter
23.30
Pris inkl. gebyr
108 Kr.
?>