PUMPEHUSET og Skandinavian Præsenterer
Lucy Love
Smerz

Den prisvindende rapper og sanger besøger Pumpehuset med sit visuelle show og unikke blanding af urban, pop og dance.

Med debuten 'Superbillion' fra 2009 med sange som ’No V.I.P. og ’Daddy Was a DJ’ strøg hun ind på P3 og vandt samme år prisen 'P3 Eksperimentet' (P3 Guld). For her var en kvindelig dansk rapper med lyrisk finesse, integritet og et rapflow, man kunne skære sig på. Opfølgeren 'Kilo' fra 2010 blev Lucy Loves kommercielle gennembrud, som vandt to Danish Deejay Awards og indeholdte hittene 'Poison', 'Thunder' og 'Who You Are', og bragte Lucy på en omfattende turné i næsten hele verden.

Med sig i på sin Danmarks tour har Lucy Love også sit seneste og mest personlige album til dato 'Desperate Days of Dynamite', som er blevet skabt medens Lucy har kæmpet med en svær depression og angst. Resultatet er både en beskrivelse af tilværelsens dystre siden men også en hyldest til livet, som bl.a. kan høres på singlerne ’Take Me Back’, ’Prison’ og ’Colours’.

Heldigvis har nedturen ikke forhindret hende i at optræde. Netop på scenen er hun sig selv uden angst og har sit mest ærlige udtryk. ”Hvis jeg kunne spille hver dag, ville det være perfekt.” er hendes egen vurdering.

Siden albummet udkom i september 2013 har hun spillet omfattende i Danmark og Europa. Over sommeren har hun bl.a. gjort succes på flere danske festivaler, som f.eks. NorthSide, samt et hav af svenske festivaler. Lucy Love og hendes faste producer og bandmedlem Yo Akim er blevet kendt som et af Skandinaviens bedste livenavne, der brænder dansegulvet ned med deres tunge beats, vilde energi og stramt koreograferede show.

Lucy Love har netop udgivtet sit tredje – og mest personlige – album ”Desperate Days of Dynamite”, sammen med nye remixes.

Den prisvindende rapper og sanger udsendte mandag den 27.10  ”Desperate Days of Dynamite x RMX” som udover det originale album indeholder singlerne ”Take Me Back” og ”Prison”, også 8 remixes.

Support: Smerz

Smerz er en norsk producerduo. Med baggrund i dans og klassisk musik skaber duoen et melodisk og dragende univers, hvor feminin vokal mikses med tunge produktioner. I produktionerne hentes der inspiration fra techno, post-dubstep og trip hop.

 
Lørdag
8. nov 2014
dørene åbner
20.00
Showet starter
21.00
Pris
150 Kr. + gebyr
Smerz
Placeholder image
?>