PUMPEHUSET Præsenterer
Humørekspressen

Den 1. april inviterer vi til påskefest med Københavns hyggeligste bodegaband, Humørekspressen.

Forestil dig lyden af jukeboks, brun bodega, skummende øl, livets glæder og sorger fortolket af en håndfuld af Danmarks dygtigste musikere og sangskrivere. Så har du en ide om, hvad Humørekspressen er.

Humørekspressen har allerede spyttet ét hit ud, det ørehængende “Der er godter på vej”, og bandets medlemmer, Frandsen (aka Pharfar), Krølstrup (aka Klumben), Strejferen (aka Chapper) og Peber (aka. Peter Lützen fra Panamah), er dedikeret til humørmusik inspireret af traditionerne fra guldalderen i Dansktoppen fra 70’erne. Musikken kredser om positive emner som venner, fest og kærlighed, men også hårde tider som skilsmisse og ensomhed, for humør kan jo både være godt og dårligt. De fire medlemmer har hver især en imponerende baggrund indenfor musik og underholdning med platinsælgende hits, prestigefyldte priser og utallige sceneoptrædener. Sammen har de en hjertevarm forkærlighed og respekt for dansktop, man mærker ved første akkord.
Søndag
1. apr 2018
dørene åbner
20.00
Showet starter
21.00
Pris
150 Kr. + gebyr
?>