PUMPEHUSET og Live Nation Præsenterer
Fu Manchu
Bloodnstuff

Født af den samme solbagende sydcaliforniske jord, der opfostrede stoner rocken og doom metallen, og lagde grundpillerne for bands som Kyuss og Goatsnake, har Fu Manchu kæmpet den gode kamp for knusende riffs og Sabbath-agtige grooves, siden før det var hipt.

Orange County bandet Fu Manchu begyndte med deres debut single ”Kept Between Trees” fra 1990, at kreere tung psykedelisk-klingende rock. Gennem de tidlige 90’ere finpudsede gruppen deres lyd på lignende intense singler, og udgav deres debutalbum, ”No One Rides for Free” i 1994. Yderligere to albums udkom i 1995 og 1996, og i løbet af denne periode skabte bandet sig et ry som et stærkt live act. De supportede ligesindede bands som the Melvins, Kyuss, White Zombie, Monster Magnet og Clutch i staterne, og Corrosion of Conformity, the Hellacopters, og Marilyn Manson i Europa.

I 1998 udgave de ”Return To Earth”, som samlede deres singler og ”Eatin Dust” EP’en.
Fu Manchu udgav i 2000 deres femte fuld-længde album ”King Of The Road”, og turnerede herefter langvarigt i USA. Ialt er det indtil videre blevet til elleve albums, det seneste fra 2009 - ”Signs Of Infinite Power” der blev til i samarbejde med producer Sergio Chavez (Motörhead, Helmet) og mixet af Andrew Alekel (Foo Fighters, Danzig). De beskriver det selv som det bedste album, de nogensinde har lavet.

I forbindelse med bandets 20-års jubilæum i 2010, genudgav bandet nogle af pladerne fra bagkataloget i limiteret oplag, ligesom de spillede enkelte koncerter med nogle af pladerne i fuld længde. I 2003 spillede Fu Manchu på Roskilde festival, og den 13. oktober i år er det to år siden de sidst væltede Pumpehuset, vi glæder os til et gensyn med tidløs og uprætentiøst hard rock når det er bedst!
Mandag
13. okt 2014
dørene åbner
20:00
Showet starter
21:00
Pris
180 Kr. + gebyr
Bloodnstuff
Placeholder image
?>