PUMPEHUSET og Fringe Jazz Fest og JBL Music Præsenterer
Fringe Jazz Fest - New Orleans Nights: Soul Brass Band + special guest + DJs

Køb partoutbillet til ALLE koncerter under Fringe Jazz Fest i Pumpehuset HER.



Let’s party like it’s Mardi Gras! Begge lørdage under Fringe Jazz Fest 2017 inviteres til det helt store “Big Easy Bash” med Soul Brass Band, Sweet Burlesque, funky DJ’s og New Orleans drinks. Vi lukker ikke før den sidste dråbe er tømt i baren, den sidste trombone har forladt bygningen, den sidste plade er taget af pladespilleren og solen står op over København.

Fringe Jazz Fest præsenterer for første gang i Danmark New Orleans’ nye unge brass band, Soul Brass Band. Bandet er præcis, hvad det skal være: et New Orleans Brass Band, der også laver den perfekte fest på gaden, i klubben og naturligvis på Fringe Jazz Fest. Dette all star band (inkl. Michael Watson, Kevin Louis og Derrick Freeman, der tidligere har spillet Fringe Jazz Fest) har netop vundet den prestigefyldte Offbeat Award som årets nye navn i New Orleans. Gå ikke glip af deres unikke mix af traditionel brass band, street funk, soul og hiphop.

I løbet af aftenen vil Soul Brass Band invitere en række gæster fra ind- og udland på scenen og byens bedste DJ’s vil fylde dansegulvet før og efter koncerten. Aftenen fuldendes af dansegruppen Sweet Burlesque, der tager publikum med på en rejse gennem et satirisk univers af livejazz, dans og improvisation og forfører med fræk dans, glimt i øjet og tætsiddende strømpebånd.

Medlemmer af Soul Brass Band kan også opleves gratis tirsdag d. 11.juli kl. 17.00 til artist talk om New Orleans som musikby.

LINEUP: Kevin Louis (tp), Michael Watson (tb,vcl), Terrance Taplin (tb), James Martin (s), Steven Glenn (sou), Derrick Freeman (sn,vcl), Aron Lambert (bd), Danny Abel (g), Tanio Hingle (vcl), Sasha Masakowski (vcl)
Lørdag
15. jul 2017
dørene åbner
23.00
Showet starter
23.30
Pris inkl. gebyr
108 Kr.
?>