PUMPEHUSET Præsenterer
Edo G + Artifacts + Reks

Edo. G er en dybt anerkendt rapper direkte ud af Boston. Han har været aktiv siden slut-firserne og debuterede oprindeligt med sin gruppe Ed O.G. and Da Bulldogs og albummet ”Life of a Kid in the Ghetto”, hvor nummeret ”I Got To Have It” var nummer 1 på Billboard hitlisten.  Siden har han medvirket på et hav af udgivelser, udgivet kollaborationer med bl.a. Pete Rock og Masta Ace, som han også medvirkede på hyldestnummeret til København, ”Cph Claimin’ Respect pt. 2”, sammen med.

Til september udkommer hans sjette soloalbum ”FrEDOm” samt en dybdegående dokumentar der går bag om tilblivelsen af pladen, så det er en yderst aktuel MC der lægger vejen forbi Pumpehusets lokaler denne torsdag.

Artifacts er en af de legendariske hiphop-grupper fra halvfemserne bestående af El Da Sensei og Tame One (oprindeligt også DJ Kaos). Begge er opvokset i Newark, New Jersey og oprindeligt graffitimalere, hvorfor deres numre ofte også omhandler dette, heriblandt deres største hit ”Wrong Side Of The Tracks”. Artifacts nåede at udgive albums, ”Between a Rock and a Hard Place” og ”That’s Them”, hvor især det førstnævnte står som en klassiker inden for genren.  Kort efter udgivelsen af deres andet album gik gruppen dog hver for sig og fokuserede mere på deres solokarrierer. Genforenet for få år siden er de nu begyndt at turnere sammen igen.

Danske hiphopfans kender dem måske også fra deres samarbejde med danske producere som The Boulevard Connection og Zade One, så mon ikke der er garanti for et glædeligt genhør når de brager gennem Pumpehusets lydsystem.

REKS udgav sit debutalbum ”Along Came The Chosen One” i 2001, men det var først med albummet ”Grey Hairs” i 2008, der var produceret af bl.a. Statik Selektah, DJ Premier og Large Professor” at han fik sit gennembrud. Siden har han udgivet seks andre solo-udgivelser og er til september aktuel med sit 10. album ”The Greatest X” hvor navne som Apollo Brown, Evidence, Audible Doctor, Statik Selektah, Black Milk, Buckwild og Large Professor leverer beats.

REKS er især kendt for sin rimstruktur og energiske levering og med en bagkatalog af vilde produktioner i kufferten kan vi vidst godt forvente en brag af et show fra den 38 årige rapper!
Torsdag
22. sep 2016
dørene åbner
20.00
Showet starter
21.00
Pris
150 Kr. + gebyr
?>