D/troit + special guests

Gør dig klar til en omgang møgbeskidt sydstats soul, når D/troit igen får de danske temperaturer til at nå tropiske højder. Til efteråret rammer det danske soulband spillestederne med en sådan kraft, at selv de amerikanske sydstater må blegne af misundelse.

EARLY BIRD-BILLETTER
De hurtige kan sikre sig billetter til koncerten i Pumpehuset til en helt særlig Early bird-pris.

SOUL SOUND SYSTEM
Førstesinglen Soul Sound System, fra den kommende debut LP, er netop landet. Soul Sound System er så soulet og så beskidt på en varm og indbydende måde, så man aldrig havde gættet, at det er fem gutter fra København der står bag.

I 2015 udgav bandet en EP der, inden den overhovedet udkom, blev den spillet på national radio. Lyden af de blege, danske soul-drenge har efterfølgende også nået udlandet, hvor den har ramt både radioshows og blogs.

Gaffa gav EP’en fire stjerner og bla. disse ord med på vejen:
“Formlen fungerer fremragende, og regnestykket er enkelt: “If you’ve got soul, you got power, baby / life is love, love is soul / and soul is power!”

D/troit er en eksplosiv blanding af soul, funk og kærlighed, som i særdeleshed har manglet i Danmark.