PUMPEHUSET og Nord Booking Agency Præsenterer
Citybois

Citybois har haft en begivenhedsrig sommer og i dag er de tilbage på hitlisterne med den spritnye single ’Som Om’.

Hele Danmark blev ’boisificeret’, da de to drenge tog på paradetur i fint selskab under sommerens Grøn Koncert og efter to dansksprogede hits fortsætter drengene med at forny det danske sprog, når de laver en ’lator’ på dig. Og opfører du dig ikke ordentligt overfor disse drenge, kan du ende i en sangtekst. For som drengene synger på ’Som Om’, så ved både Nik & Jay og Dronningen hvem de er, men mindst én pige spiller dum og spørger efter deres navn:

”Sangen handler om en oplevelse, vi havde for noget tid siden. Det er noget, vi oplever en gang imellem, når vi enten er til fest eller i byen. Og pludselig en dag fik vi det på film, og så tænkte vi, at det var et mega fedt emne at skrive om. Situationen er sådan, at vi føler, at piger ofte spiller uvidende omkring, hvem vi er – med vilje. Altså, selvfølgelig er det ikke alle der ved hvem vi er, men når pigens veninder lige har taget en selfie med os, eller jeg lige har set hende danse til ’Bedre End Rihanna’ virker det ret utroværdigt” Griner Thor.

Og adspurgt om hvis anerkendelse der betyder mest – Nik & Jay eller Dronningens, står det klart for Anthon og Thor, at Nik & Jay er de helt store idoler, men som drengene dog indrømmer:

”Når det kommer til dronningen er det en helt anden boldgade. Hvis vi nogensinde lavede en sang, dronningen dansede til så er alt andet ligegyldigt.”

På ’Som Om’ skruer de to selvudnævnte kongelige popleverandører helt op for festen. Den seneste single, ’Hånd I Hånd’, præsenterede en dansabel, men trods alt mere nedskruet, lyd end det club-banger potentiale man finder på ’Som Om’. Vokalsamples, trap-beats og mosh-pit venlige drops i samspil med en attituderig tekst danner grundlag for Citybois’ til dato mest hårdtslående track. Om lyden siger Anthon og Thor:

”’Som om’ er et party track. Vi bliver stadig overraskede, når droppet kommer. Det larmer helt sygt, næsten for meget, men det er perfekt. Vi vil bare gerne have Danmark til at gå amok!”
Torsdag
6. apr 2017
dørene åbner
19.00
Showet starter
20.00
Pris inkl. gebyr
200 Kr.
?>