Christian Bundgaard Band feat. Samantha-antoinette & Tanio Hingle

Det unge bluestalent Christian Bundgaard kickstarter Fringe Jazz Fest 2017 med et til lejligheden sammensat all star band inkl. Samantha-antoinette og Mardi Gras Indian Tanio Hingle.

Christian Bundgaard spiller lowdown blues, second line funk og boogie woogie – alt sammen med inspiration i New Orleans’ musikkultur. Christian Bundgaard vandt i 2015 Danish Blues Challenge og repræsenterede Danmark ved European Blues Challenge 2016 og har blandt andet optrådt med Peter Nande, Hans Knudsen, Hugo Rasmussen og Troels Jensen.

Samantha-antoinette har sunget gospel, blues soul og pop siden barnsben. Hendes smukke, varme og kraftfulde stemme har taget hende verden rundt som baggrundssanger for store internationale navne som Depeche Mode og Jamiroquai. Samantha-antoinette ønsker efter mange år på landevejen at dyrke sin solokarriere og har kastet sin kærlighed på på blues og jazz miljøet i Danmark.

Cayetano “Tanio” Hingle voksede op i “The Seventh Ward” i New Orleans og er bedst kendt som en fantastisk stortromme- spiller i legendariske bands som Olympia Brass Band, New Birth Brass Band & Night Crawlers. Hvad mange ikke ved er, at han ligeledes er Mardi Gras Indian fra “Yellow Pocahontas Tribe” fra New Orleans. og det kan du nu opleve ved en lang række koncerter under Fringe Jazz Fest 2017. Kender du ikke til den unikke, fascinerende, farverige og historisk interessante kultur, så tøv ikke med at komme forbi, når Tanio optræder som gæstestjerne med lokale og internationale bands på årets festival.

LINEUP: Christian Bundgaard (p,vcl), Samantha-antoinette (vcl), Jonas Starcke (b,vcl), Niclas Bardeleben (dr,vcl), Tanio Hingle (perc.vcl).