PUMPEHUSET Præsenterer
Caspian + Select Captain – Byhaven

For andet år i træk åbner Pumpehuset op for husets egen dejlige, grønne og afskærmede Byhave. Det bliver endnu federe end sidst og i år går vi all in på endnu flere siddepladser, grønnere omgivelser og bedre afskærmning fra trafikken.

Byhaven har åben hele sommeren, hvor vi teamer op med vores bedste musikalske venner, for at bringe en masse koncerter under åben himmel. Haven har åbent fra onsdag til lørdag, hvor der også vil være masser af tid til hygge, eksamenslæsning, fussball, grill og picnic.

Her er siddepladser nok, god stemning, fri wi-fi og kaffe på kanden. Tag blot grill og madkurve med, og køb så drikkevarerne i baren undervejs - det er dét, vi betaler musikerne med.

Biografi Caspian
Caspian er alternativ pop fra byernes by København!

I 2012 mistede Caspian troen på kærligheden. Dette gav sig til udtryk i en redefinering af personlig såvel som musikalsk identitet der tog sit afsæt i påbegyndelsen af danske kompositioner hen over vinteren 2012. Udtrykket er først og fremmest nøgent og hjerteskærende ærligt. Gennem hverdagens små observationer forsøger Caspian at beskrive de store spørgsmål og udfordringer livet og ikke mindst kærligheden byder på. Udtrykket er til tider melankolsk og reflekterende, men samtidig formår Caspian at se døden i øjnene, finde smilet frem og langsomt bane sig selv, og forhåbentligt dig som lytter, tilbage og frem mod håbet og troen på livet igen.

Caspian´s første single "Elefant" har været i rotation på P4 og han udgav desuden debut EP ´en "Alt om ingenting" i juli 2013.

Biografi Select Captain
Med fokus på melodi og sangskrivning er Select Captain et soloprojekt der er barberet ned til det helt enkle. Med tekster der kredser om personlige betragtninger af en verden i forfald, præget af melankoli og smukt mørke. Musikken bevæger sig i en folk/country/rock lignende verden hvor der skæves til sangskrivere som Ryan Adams, Johnny Cash og Springsteen men med et moderne, personligt og særegent udtryk.

All Too Hard er første single fra Select Captain, ude på det københavnske selskab Mini Me Records. Forløberen for et kommende album der indspilles i foråret 2014 med forventet release til efteråret på samme selskab.
Torsdag
24. jul 2014
dørene åbner
16:00
Showet starter
18:00
Pris
Fri entré
?>