PUMPEHUSET Præsenterer
Byhaven: The Radar Post + Woodshine

For tredje år i træk, åbner Pumpehuset sit hyggelige udendørs sommervenue. Byhaven giver dig en lille grøn oase til de lyse, glade sommeraftener og fri entre til en masse fede koncerter med upcoming kunstnere.

Fra juni og hele sommeren ud, vil vi fra onsdag til lørdag igen invitere dig indenfor i Pumpehusets afslappede musikhave. Her indbyder vi til alt fra medbragte picnic-kurve til et alternativt specialekontor med fri wi-fi, og i år har vi udvidet barsortimentet, så du kan slukke din tørst med både god kaffe, maté maté, specialøl til kold rosé og sjusser med økosaft. Der bliver ligesom sidste år tændt op i fællesgrillen hver eftermiddag og ind i mellem vil lokale food trucks også indtage Byhaven med forskellige delikatesser.

Woodshine
Det rumsterer i den Købenavnske undergrund for tiden. Rockbandet Woodshine har netop i 2015 set dagens lys. Woodshine består af 4 garvede musikere fra København, som alle har spillet sammen på kryds og tværs i mange forskellige konstellationer og bands. Fælles er deres passion for velspillet og klassisk Rock, og et omkvæd man kan synge med på. Woodshine sværger til den autentiske og støvede lyd hvor alt er håndspillet, og "økologisk". Numrene er i ligeså høj grad fyldt med med kærlighed til håndværket som til sangskrivningen.
Torsdag
30. jul 2015
dørene åbner
14.00
Showet starter
18.30
Pris
Fri entré
?>