PUMPEHUSET Præsenterer
Byhaven: Franklin Zoo + Askee

Byhaven er Pumpehusets hyggelige udendørs sommerscene og bar. Haven er åben fra kl. 15.00 fra onsdag til lørdag og første band er på scenen kl. 18.30 - og der er altid fri entré. Byhavens køkken, El Jefe, byder på lækre sydamerikanske specialiteter hele aftenen.

__________________

Franklin Zoo

Københavnerbandet Franklin Zoo spiller medrivende og tung rockmusik og i front står en af nordens stærkeste forsangere foran et gedigent og erfarent band, hvilket ofte har givet anledning til ublu sammenligninger med bl.a. Alice In Chains, Soundgarden, Tool og Black Sabbath. Det er tungt, det er melankolsk, det er interessant. Det er vanedannende, aggressivt og med hjertet på rette sted uden hensyntagen til genrer og stilbetegnelser.

Franklin Zoo har igennem årelang sceneerfaring og massiv turnéaktivitet (særligt i udlandet) opnået en anseelig anerkendelse og et bundsolidt ry fra den voksende fanbase. Én ting står klart: Passionen og dedikationen skinner umiskendeligt igennem og sikrer gennemførte koncertoplevelser og rocksange, der sætter mindet om Franklin Zoo fast hos publikum.

Askee
Askee er Aske Kristiansens psychpop-projekt, et projekt han har arbejdet på det seneste års tid for at skabe en lyd af popmeditationer, der skal reflektere lytterens indre verden. Askee er smukt konstrueret med delikate guitarer, hypnotiske trommer og en drømmende vokal.

Fredag
29. jun 2018
dørene åbner
15.00
Showet starter
18.30
Pris
Fri entré
?>