PUMPEHUSET og Live Nation Præsenterer
Bury Tomorrow

De tunge drenge i det britiske metalcore-band Bury Tomorrow står for en musikalsk udgravning af Pumpehuset, når de den 23. april disker op med deres hæsblæsende blanding af melodisk metalcore og godt aggressiv post-hardcore.

Bury Tomorrow formår at bygge lag af atmosfæriske melodiske stykker, der afbrydes af eksplosioner af chuggende tyngde. De skifter ubesværet mellem tunge og lette passager, og de kontrasterende elementer bliver fornemt forstærket af forsanger Daniel Winter-Bates harske skrig og growl og guitarist og sanger Jason Camerons melodiske sang.

Bandet blev dannet i Southampton tilbage i 2006 og siden dag sat fire plader i verden, hvor den seneste, "Earthbound, fra 2016 fik flotte ord med på vejen herhjemme af Devilution. De sagde om pladen, at den "vil stilfredsstille enhver med hang til genren. Kort sagt er 'Earthbound' et stærkt comeback, en fed metalcore-udgivelse og Bury Tomorrow er på højde med debutniveauet ('Portraits fra 2009'), hvis ikke bedre".

Psy:code
Københavnske Psy:code står for aftenens support, der med deres tredje udspil, MØRKE, har bevæget sig endnu længere væk fra det hurtige og hardcore-agtige udtryk, som især kendetegner bandets debutalbum Delusion. Der er stadig fart over feltet hist og her, men tyngden og fokus på sangskrivning og atmosfære er kommet i højsædet.
Mandag
23. apr 2018
dørene åbner
19.00
Showet starter
20.00
Pris
175 Kr. + gebyr