PUMPEHUSET Præsenterer
Beastmilk
Melting Walkmen

Har du svært ved at overbevise vennerne om, at ægte postpunk skal findes i startfirserne og ikke hos moderne pop-punk acts som Franz Ferdinand, Bloc Party eller Talking Heads? Så hiv dem med i Pumpen torsdag den 20. februar, når finske Beastmilk, med klare referencer til The Cure, Killing Joke, Joy Division og tidlig Danzig, sender jer mod afgrunden med et ægte apokalyptisk postpunk-show i verdensklasse.

I Beastmilk forenes de fire bandmedlemmer Goatspeed, Kvohst, Paile og Arino i et band, der har langt bredere appeal end i deres tidligere arbejde i forskellige metalbands, som Dødheimsgaard og Code. I 2010 fik de for alvor opmærksomhed med deres første demobånd, White Stains On Black Tape, da Fenriz fra norske Darkthrone faldt pladask for nummeret ”The Wind Blows Through Their Skulls” og satte dem i spotlight på sin egen vidtrækkende Band Of The Week-blog. Siden da er det gået hurtigt for Beastmilk, der nu er aktuelle med debutalbummet ”Climax” og i sommers gav en meget rost koncert på metalfestivalen Metal Magic Festival i Fredericia.

Nu er de så tilbage i Danmark og denne gang er det Pumpehuset, der får et skud apokalyptisk dødsmælk, krydret med tunge, marcherende trommebeats, iørefaldende hooks og tekster, der dirrer af koldkrigs paranoia.
Torsdag
20. feb 2014
dørene åbner
19.00
Showet starter
20.00
Pris
120 Kr. + gebyr
Melting Walkmen
Placeholder image
?>