Avatar

  1. Hellzapoppin
  2. Old Kerry Mckee

Det svenske metalband Avatar svinger forbi Pumpehuset til april, og vanen tro kommer bandet helt sikkert til at levere en teatralsk aften med gang i den.

Sidst Avatar gæstede Danmark var ligeledes i Pumpehuset, da de i 2016 gav en anmelderrost og medrivende koncert, hvor der blev givet 9/10 fra heavymetal.dk.

Bandet startede i 2001 i Gøteborg, og består af sangeren Johannes Eckerström, trommeslager John Alfredsson, guitarist Kungen, guitarist Tim Öhrström og bassist Henrik Sandelin.  Kvintetten har i alt udgivet 6 studiealbums, hvor det første ”Thoughts of No Tomorrow” blev udgivet i 2006, mens det seneste ”Feathers & Flesh” kom på gaden i 2016. Det seneste album er et konceptalbum, som er bundet op på en fabel om ugle, der går i krig med verdenen for at stoppe solen i at stå op, men altså pakket godt ind i melodisk og dramatisk dødsmetal.

Avatar bygger deres univers på nogle få men simple principper: ”All great metal is created by understanding that the riff is king and that the riff is groove. Whether it’s a blast beat or a back beat, you need to understand the vessel in which your riff will be carried. Once it takes off, all you need to do is follow. Let the music play you.”

I øjeblikket er Avatar i gang med deres Nordamerikanske tour, der løber frem til starten af november. Her leverer de topunderholdning for deres amerikanske fans, noget som vi med glæde kan se frem til herhjemme, når Pumpehuset slår dørene op, og inviterer indenfor til en aften i Avatars rædselsvækkende verden.

Når Avatar endnu engang indtager Pumpehuset til foråret vil de være ledsaget af Hellzapoppin og Old Kerry Mckee som support.