PUMPEHUSET og Pumpehusets Byhave og Over & Aude Præsenterer
Over & Aude presents: PALA + EIRENE

PALA
SPOT-aktuelle PALA udgav d. 7. april singlen ‘Weekend Girl’, som er en klassisk fortælling om mandens indre splittelse mellem det lystdrevne begær og et oprigtigt ønske om at hengive sig fuldt og helt til én kvinde. Han er bevidst om behovet for det hengivne kærlighedsforhold, men egoet har tendens til at overskygge og den dyriske sexlyst får lov til at dominere.

Forsanger Søren Ulsig besidder en vokal der, ved første lyt, synes at tilhøre en aldrende, sølvrævet crooner og ikke en 24-årig ung mand. PALA befinder sig i spændingsfeltet mellem melankolsk indie-pop og elektronisk 80’er pop. De fængende omkvæd, de storladne trommer og gennemarbejdede produktioner understøtter et lydunivers med en gennemgående fortælling om ung, utæmmelig og uforklarlig kærlighed.

EIRENE
EIRENE udgiver i foråret singlen ‘Never Enough’, der sitrer af intensitet og velproducerede detaljer. ‘Never Enough’ er en fantastisk indikator på, hvad publikum kan forvente i fremtiden.

Den aarhusianske trio EIRENE, bestående af forsanger Kristian Kolby, Sebastian Vistisen på synths og trommeslager Klaus Ager, er kompromisløse i deres tilgang til musikken og har høje ambitioner om at skabe sig en karriere i udlandet.

EIRENE er lyden af skandinavisk pop anno 2017. Minimalistiske og energiske beats. Tung bas, sitrende synthflader og samples. Smukt eksekveret af forsanger Kristian Kolby’s ærlige, insisterende og nærværende vokal.
Fredag
16. jun 2017
dørene åbner
15.00
Showet starter
18.30
Pris
Fri entré
?>