PUMPEHUSET og Live Nation og Soundvenue Præsenterer
Soundvenue Session: Ab-Soul

Sjældent set uden solbriller og aldrig bleg for at dele en konspirationsteori, har Ab-Soul alle dage været Top Dawg Entertainments skæve eksistens. Han har længe holdt sig under radaren, trods mere end ti år hos det californiske superslæng, men efter sidste års mind-fuck af en plade, ‘Do What Thou Wilt’, skal det være slut. Så gør dig klar til at få en ny vestkystyndling denne sommer, når Ab-Soul rammer Pumpehuset til en Soundvenue Session den 15. juni.

Ab-Soul blev officielt en del af TDE-familien i 2007 og debuterede to år efter med det første mixtape i hans ‘Longterm’-serie. Samme år startede han, hvad der skulle blive kendt som en supergruppe, Black Hippy, med sine labelmates Schoolboy Q, Jay Rock og Kendrick Lamar. Det første skridt ud af undergrunden kom dog først med albumdebuten ‘Longterm Mentality’, og det næste med den vanvittige efterfølger ‘Control System’, der var en af 2012’s allerbedste skiver.

I år øjner det helt store gennembrud sig så, efter hans fjerde album ‘Do What Thou Wilt’ ramte hylderne i december. Så glæd dig til en varm aften i Pumpen med singlerne ‘D.R.U.G.S.’ og ‘Braille’ til en sommerstærk Soundvenue Session.

Ab-Soul Meet & Greet Upgrade
Opgraderingen indeholder:
• VIP Early Entry til spillestedet
• Meet & Greet før showet med Ab-Soul
• Personligt fotografi taget sammen med Ab-Soul
• Specialdesignet Ab-Soul tour trøje (eksklusivt for VIP-pakke købere)
• Souvenir tour plakat (begrænset oplag)
• Meet & Greet VIP laminat
• Begrænset antal i salg
• Bemærk – Dette er KUN en opgradering! Du skal købe en billet til koncerten for at kunne benytte denne opgradering og deltage i Meet & Greet

Køb Upgrade pakken HER.
For mere information eller yderligere spørgsmål, kontakt [email protected]
Torsdag
15. jun 2017
dørene åbner
20.00
Showet starter
21.00
Pris inkl. gebyr
265 Kr.
?>